Eksempler på skovrejsning til naturnært skovbrug
Publiceret 09-12-2022Ny rapport om modeller for skovrejsning til naturnær skovdrift.
Eksisterende og ny viden
Hele LIFE 4forest projektet fokuserer på at samle eksisterende og ny viden om naturnær skovdrift med nåletræ i centrum. Det er bl.a. gjort i et baseline studie og nu også en samling af modeller til skovrejsning, som etableres med henblik på en fremtidig naturnær drift af nåleskov. Det er altså skov som rejses fra bark mark, hvor målet på længere sigt er en nåletræsskov i flere etager med flere arter og aldre i blanding.
>> Læs artiklen Fra bar mark til naturnær skov
Rapporten opstiller 4 modeller for skovrejsning til naturnær skovdrift, som tager udgangspunkt i 4 forskellige hovedtræarter.
- Douglasgran
- Grandis
- Ædelgran
- Skovfyr
>> Download rapporten: Eksempelsamlingen for skovrejsning til naturnært skovbrug
Skovens klimaeffekt
Skoven skal have en stor klimaeffekt, dvs. modellerne til skovrejsning, skal sikre en skov med en høj produktion og tilhørende højt kulstofoptag.
Skovrejsning med nåletræ
Rapporten har derfor alene fokus på modeller, der er domineret af etablering af nåletræsskov, men stabiliseret af forskellige træartsblandinger og plantemønstre.
Skov med mere variation
Fokus i skovrejsningen er dog ikke kun på træproduktion. Skoven skal ud over høj produktion af træ, kunne honorere andre relevante tjenester. Målet med naturnær skovdrift er at skabe en mere varieret skov med mange forskellige funktioner.
>> Læs definitionen på naturnær skovdrift
Skovens multifunktion
Det er en multifunktions skov, der producerer bæredygtige byggematerialer, men også kan bidrage med biodiversitet, biomasse, CO2 binding, rent drikkevand, rekreation, landskabsværdi osv.
Biodiversitet og landskabsværdi
Det kan være skovbryn med indblanding af blomstrende og bærbærende buske til gavn for insekter og fugle, men også for den landskabelig oplevelse. Det kan også være at skabe åbne vandflader, som kan bidrage væsentligt til biodiversiteten.
Rekreation og drikkevand
Motionsstier eller andre anlæg for publikum kan være en mulighed, ligesom skove placeret over områder til drikkevandsindvinding bidrager til at reducere uønsket nedsivning af næringsstoffer eller pesticider til grundvandet.
Klimaeffekt: Forebyggelse af oversvømmelser
Skoven kan også bidrage med en ny form for klima-tjeneste, der er dukket op i de senere år: afvandingssystemer i byer som afværger oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnmængder.
Valg af træarter
Når det langsigtede mål er at etablere naturnær skov på landbrugsjord, er træartsvalget helt afgørende for, om man når i mål.
Træarterne spiller forskellige roller i skovdyrkningssystemet alt efter deres forskellige egenskaber:
- skyggetålende evne/krav til lys
- træartens stabilitet i ungdommen,
- træartens ungdomsvækst,
- evne til at selvforynge sig
- langsigtede produktion (både ift. volumen og værdi) og stabilitet.
Ingen træarter har alle de ønskede egenskaber – og det er nødvendigt med hjælpetræarter. Derfor skal træartsvalget, indblandingsprocenterne og blandingsmønstrene være velovervejede.
Hovedtræarter
Helt overordnet er det vigtigt at vælge flere træarter, men ikke alt for mange. Det gør man for at sikre den fremtidige bevoksning en tilstrækkelig robusthed overfor trusler som insektangreb og klimapåvirkninger.
Lokaliteten sætter rammen for hvilke træarter, man skal vælge. De forskellige træarters ungdomsvækst og -stabilitet har betydning for blandingsmønsteret og indblandingsprocenterne.
Douglasgran, grandis, ædelgran og skovfyr
De 4 træarter douglasgran, grandis, ædelgran og skovfyr vurderes at være de 4 mest relevante fremtidige hovedtræarter i naturnær dansk nåletræsproduktion. De vurderes alle at være robuste over for klimaforandringer.
Hjælpetræarter
Rødgran, sitkagran og lærk er fravalgt som hovedtræarter. De indgår dog som væsentlige indblandings- og hjælpetræarter.
Derudover vil der også bruges andre indblandingsarter, primært løvtræ, men også fex. thuja.
Løvtræerne regnes generelt som stabile i fremtidens klima i Danmark, om end nogle studier tyder på, at tørrere somre vil kunne blive et problem for bøgen. Thuja regnes for stabil på niveau med douglasgran, om end der ikke er mange studier i Nordeuropa.