>> Læs mere om Life4Forest her.
Hvad kan sælges?
Skovningsmaskiner samler data på 10 forsøgsarealer og det giver detaljeret viden om, hvilke dimensioner træet har, når man hugger skoven efter naturnære principper. Hvad kan sælges og hvilke sortimenter kommer ud; tømmer, kassetræ, papirtræ osv.?
Målet er at vise forskellen på økonomien i hugstindgreb ved traditionel nåleskovsdrift og ved den nye naturnære driftsform og analysere gennemsnitsindtægterne pr. m3 skovet træ – så vidt muligt over en trægeneration. Det belyser man ved at indsamle data fra en række bevoksninger i forskellige aldre og i forskellige stadier af konverteringen til naturnær drift.
>> Følg projektet - abonner på nyhedsbrevet
Man tager træerne fra toppen
I den klassiske plantagedrift hugger man løbende de små og mindre træer (og de dårlige træer) for at fremme de større og gerne ensartede træer, der til sidst fældes – alle på én gang. Altså bevoksningens mål er at renafdrive, så man kan starte forfra.
Hugst efter måldiameter
I naturnær skovdrift hugger man løbende de træer, som har nået deres såkaldte måldiameter – dvs. de er store nok til, at de ikke længere har maksimal værditilvækst. Dette resulterer i en hugst af de store træer (og dårlige træer) – kaldet hugst ”fra toppen” for at fremme en varig, varieret og stabil skov. Den renafdrives aldrig, men kan høstes løbende, fordi de små træer, som efterlades, løbende bliver større.
Denne hugstform har i princippet to klare konsekvenser:
- Dimensionerne af det huggede træ over tid er større (og dermed bedre betalt) end i den traditionelle hugst.
- Da der ikke sigtes mod en ensartet slutbevoksning, bevarer eller øger man diameter-spredningen mellem træerne i den tilbageværende bevoksning. Ved de næste hugster, kan der altså igen være træer, som når måldiameteren og dermed er klar til hugst.
Tværsnit af roden på et skovet træ. Kuglepennen på billedet er ca. 14 cm lang - så billedet viser, at træet er groet omkring 2 cm i snit i diameter hver år de sidste 10-15 år af træets liv. Et resultat af, at de resterende rødgraner i overetagen med stor krone har fået plads til at vokse. Foto: Jens Peter Clausen.
Mindre udgifter til plantning
I den ideelle naturnære skovdrift hugger man således kun fra toppen. Den lysbrønd, der opstår efter fældning, giver lys til ny vækst og selvforyngelse af bevoksningen. Derfor sparer man plantning af nye træer, og der skal ikke tyndes ud i små træer, som i klassisk plantagedrift. I mange tilfælde vil man dog plante træer ind for at supplere med nye træarter, der kan skabe stabilitet og diversitet. Det kan fx være douglasgran og grandis til træproduktion eller bøg og andre løvtræer for at forbedre stabiliteten i en rødgran bevoksning.
>> Læs også “Hvad ved vi om konvertering til naturnær skovdrift i nåleskov i dag?“
Jævn likviditet
Det er forventningen, at man med denne hugstform får en mere stabil økonomi i form af mere jævn likviditet, fordi hugst hvert 3-5 år af store effekter giver indtægter løbende – i princippet i al evighed. Erfaringer fra Tyskland peger allerede i den retning.
Træer i forskellige aldre
Med naturnær skovdrift bliver aldersspredningen stor. Træerne helt i toppen kaldes for herskende træer. En væsentlig andel af dem lader man stå i en skærm, fordi de skaber stabilitet i bevoksningen og sikrer frøproduktion til selvforyngelsen. Man fælder i stedet de såkaldte mellem og med-herskende træ.
Helt nyt job for maskinføreren
I Rold Skov har man de sidste 10 år givet maskinførerne en ny instruks for denne hugst: tag ca. 5 % af stamtallet. Fæld blandt de store træer, som har måldiameteren. Fæld syge træer men efterlad en række store træer med stor krone. Der skal være ca. 50 store træer pr. ha. med store kroner tilbage. De sikrer stabilitet i storme og de kaster frø som kilde til selvforyngelse. Maskinføreren skal i stedet vide hvilke træer, der er mellem- og medherskende og plukke i dem.